Aarhus Universitets segl

Vejledninger

Vil I 'låne' vores SONG-teleskop?

Hvad ville I bruge et professionelt astronomisk teleskop til, hvis I kunne få lov?

Det kan I:  Skriv et forslag og send det til os, og så vinder I måske observationstid med Aarhus Universitets nye SONG-teleskop på Tenerife. Det bedste forslag får tildelt 5 timers observationstid med SONG, som I kan fjernstyre fra Ole Rømer-Observatoriet i Aarhus. Der er også mulighed for, at vi møder op på jeres gymnasium og foretager observationerne derfra.

Sådan gør I:

Sæt jer grundigt ind i, hvad SONG er for et teleskop, og hvad det påmonterede udstyr kan.

Der er vejledninger herunder.

Vi hjælper gerne med mere vejledning i det omfang, vore forskere har tid til det, men I skal gøre et grundigt forarbejde først.

Send jeres observationsforslag til madsfa@phys.au.dk inden deadline.

Kryds fingre!

Så kontakter vi vinderklasserne derefter.

Hvis ikke I vinder i første omgang, har I alligevel en chance til: Konkurrencen er en gentagende begivenhed, som bliver annonceret igen næste år.

Vejledning til ansøgningen

Ansøgningsskemaet-PDF

Ansøgningsskemaet-Word

Observationer fra Ole Rømer-Observatoriet